`
 
eventyrvaerksted-book-hard-cover.jpg

Fagbogen ”Eventyrværksted”

Bogen, som udkom i Danmark i 2018 og i Norge i 2020, kan inspirere dig til at komme i gang med at fortælle mere for børn. Måske fortæller du allerede og har brug for noget ny input. Og måske er du helt nybegynder og leder efter hjælp til at slippe bogen og komme i gang med at fortælle frit.

Bogen er udgivet på Dansk Pædagogisk Forum og er derfor målrettet pædagoger, men alle fortælleøvelser og fortælletips kan lige så godt bruges af andre faggrupper eller af private, som gerne vil fortælle.

Bogen koster 248 kr. og bestilles ved forlaget her:


Pressen skrev…

5 STJERNER I PÆDAGOGEN.DK
Hvis man ønsker at bruge fortælling i sin pædagogiske praksis, kan man begynde her. Fagligheden er høj, og man bliver guidet grundigt igennem. Der er rigtigt mange praksisfortællinger fra den pædagogiske virkelighed, og Eventyrværksted giver ideer i alle afskygninger.
— Pædagogen.dk
VARM ANBEFALING I FOLKESKOLEN.DK
For dig, som er ny indskolingslærer eller som allerede anvender eventyrfortælling, indeholder Eventyrværksted et væld af øvelser og metoder, som du kan anvende. Bogen er fyldt med praksisfortællinger, illustrative foto og inspiration.
— Folkeskolen.dk
BLADET SKOLESTART
Det er en utrolig flot, fantastisk og lærerig bog, som jeg på det varmeste kan anbefale, at man bruger, når der skal arbejdes med eventyr i børnehaveklassen.
— Annie Thousig Møller, Bladet Skolestart
FEM EVENTYRFRØER PÅ DANMARKSBLOGGEN
En ren hands-on guldgrube for alle pædagoger og andre, der skal fortælle for børn.
— Danmarksbloggen
I denne inspirerende værkstedsbog, som er let at gå til, viser forfatteren med smittende engagement, hvordan pædagogen med udgangspunkt i sin umiddelbare lyst kan arbejde både fagligt og fornøjeligt. Forfatteren formidler egne erfaringer og inddrager en skatkiste af lærdom fra dygtige og kreative pædagoger, som har deltaget på hendes workshops gennem årene. Man føres ind i det magiske fortællerum, hvor glæden og nærværet mellem børn og voksne er i højsædet, og hvor børn og voksne lærer noget om verden, sig selv og hinanden.
Jeg ønsker, at Eventyrværksted når ud til mange børn og deres voksne i vuggestuer, børnehaver og skoler. Det fortjener de.
— Lene Brok, cand.psyk. og forfatter til adskillige fagbøger om fortælling
En meget inspirerende og anvendelig bog. Eksempler og idéer sprudler af fortælleglæde, så man får lyst til at gå igang med at fortælle med det samme. Hvis man aldrig har fortalt før, så bliver man holdt rigtig godt i hånden.
— Bibliotekernes lektørudtalelse

 
 

Bogens indhold

Jeg turnerer land og rige rundt som historiefortæller i Måle Fortælleteater, og bogen trækker i høj grad på min mangeårige erfaring med at fortælle for og sammen med børn.

Du kan læse mere om min baggrund her.

Læs artikel i bladet Skolestart om mundtlig historiefortælling som pædagogisk værktøj fra 2019. (I bogen kan du læse meget mere om emnet)

Her kan du se bagsideteksten og indholdsfortegnelsen. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse


IMG_6793 Tiny.jpg

Tak til de mange bidragsydere

Som du kan læse i anmeldelserne ovenfor, er bogen fyldt med praksiserfaringer fra pædagoger og lærere, som har deltaget i mine fortælle workshops rundt omkring i landet gennem årene.

De har generøst ladet mig bringe deres fotos og beskrivelser af fortælleforløb - som inspiration til dig.

Her fortæller Lotte Perregaard fra Eventyrhuset om det eventyrværksted, hun byggede op ud fra eventyret om Ulven og de tre grise.


PR-materiale

Ønsker du at bruge billeder fra bogen i forbindelse med omtale af bogen, kan du hente foto-materiale her.