`

Efter kapitel 6: Natur og teknik

Del af undervisningsmateriale tilknyttet bogen Tudsen Tue af Anette Wilhjelm Jahn, Forlaget Silhuet. Materialet er produceret af bogens forfatter.

Skrubtudsen

Denne opgave handler om at give eleverne / børnene faktuel viden om skrubtudser. Her får du skilt eventyrverdenen med al dens skønne fantasi fra den faktiske verden med virkelige skrubtudser.

I kan lave del 1, mens I er er på udflugt til et område, hvor der sandsynligvis lever skrubtudser.

I kan tage: 

  • I skoven

  • Til en dyrket mark

  • Et hedeområde

  • En klit

  • En mose.

  • Eller I kan besøge en have eller en park med vandhuller.

Og del 2 laver I så hjemme i klassen eller institutionen.

Del 1: På udflugt

Foto Henrik Bringsøe

Foto Henrik Bringsøe

1. Hvor bor skrubtudsen?

  • Kan I huske, hvor Anna første gang møder Tue?

(… Eleverne svarer og fortæller…)

Ja, i historien møder Anna Tue nede i sit legehus, men skrubtudser bor jo ikke i huse normalt. (Ovenfor kan du læse, hvor skrubtudsen bor).





2. hvorfor gemmer skrubtudser sig, når de kan høre os komme?

  • Hvem er jer er bange for skrubtudser - ligesom Anna er til at begynde med?

(… Elever svarer og fortæller…)

  • Hvem af jer synes, de er søde, og ville ønske, I kunne kæle med dem på hånden, ligesom Anna senere gør?

(… Elever svarer og fortæller…).

Anna nusser Tue meget forsigtigt, men normalt kan skrubtudser slet ikke lide at blive taget op af mennesker. De bliver vildt bange. Så banker og hamrer deres lille hjerte.

  • Hvorfor tror I, skrubtudser er bange for os mennesker?

(…Elever svarer og fortæller…).

Foto: Henrik Bringsøe

Foto: Henrik Bringsøe

Ja, skrubtudser er bange for mennesker. For det er jo ikke sikkert, alle er lige så søde som Anna, vel? De er også bange for andre dyr.

Deres vorter er giftige for nogle dyr. Alligevel bliver de spist af både grævlinger, pindsvin, musvåger, krager, skader og fiskehejre. De vender skrubtudsen om på maven og hakker hul i bugen og æder deres indvolde på den måde.

Haletudserne er giftige for fisk, men haletudserne bliver ædt af vandkalve, krebs og af larver af guldsmede.



3. Er skrubtudsen et truet dyr? 

Tudser og frøer er nogle af verdens mest truede dyr. Skrubtudsen er mindre truet end andre padder, men den trues af:

  • Forurening af vandhuller

  • Trafikken

  • Sprøjtede marker

  • Gødningskorn, der kan være meget giftige for den, når de rører ved dens tynde hud

Zoologisk have i København har derfor et stort tudse-projekt i disse år. De får strandtudser til at lægge æg i zoo, og når æggene er blevet til levende haletudser, så samler de dem i spande og sætter dem ud i naturen.

De samarbejder med lokale folk rundt i hele Danmark, og mange steder er børn også involveret. Børn kan være med, når der skal graves nye vandhuller - først med gravko, og siden skal hullerne holdes med spadestik. Børn kan også være med, når Zoo ankommer med nye haletudser, der skal sættes ud, og når levestederne skal holdes ved lige.


Følg projektet på Instagram: @bombinazoo

Børnehavebørn er med ude, når Zoo kommer for at udsætte haletudser i Høvinge skovene. Alle fotos: Københavns Zoo.

Børnehavebørn er med ude, når Zoo kommer for at udsætte haletudser i Høvinge skovene. Alle fotos: Københavns Zoo.

Børn fra Naturpatruljen i Refsvindinge passer vandhullerne, så strandtudserne kan trives og yngle i naturen.

Børn fra Naturpatruljen i Refsvindinge passer vandhullerne, så strandtudserne kan trives og yngle i naturen.

I Københavns Zoo kan du købe Tudsebryg fra Refsvindinge Bryggeri, og så støtter du Zoos paddeprojekt.

I Københavns Zoo kan du købe Tudsebryg fra Refsvindinge Bryggeri, og så støtter du Zoos paddeprojekt.

4. hvor sover skrubtudser om natten?

  • Kan I huske, hvor Anna forsøger at få Tue til at sove?

(… Eleverne svarer og fortæller)

Ja, Anna vil så gerne have, at Tue vil bo i hendes grønne legekasse, som hun reder hyggeligt op til ham.

  • Men hvor tror I, skrubtudser plejer at sove om natten?

Tudse i hånd tiny.png

Skrubtudsen sover ikke så meget om natten. Den er nemlig et tusmørke- og natdyr.

Om dagen gemmer den sig i et hul for at sove. Det kan være under en træstub, et væltet træ, mellem sten eller barkstykker eller under en flise. Men de kan fint komme frem om dagen, hvis det er et skyggefuldt sted - som fx inde i Annas legehus eller ude i hendes bregnebed.



5. hvad spiser skrubtudsen?

  • Kan I huske, hvad det er for noget mad, Tue står og laver i Annas lille gryde en dag?

(… Eleverne svarer og fortæller…)

Ja, I hørte om Tues morgenfluegrød. Det var jo, fordi Tue prøver at lege, han er en sød menneskepige - lige som Anna - der spiser grød om morgenen. Og det er rigtigt, at skrubtudser spiser fluer. De kan selv fange dem med deres lange tunge. Og så sluger de dem rå.

De spiser også myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben.


6.hvordan laver skrubtudser unger?

Skrubtudserne parrer sig under vandet. Foto: Henrik Bringsøe

Skrubtudserne parrer sig under vandet. Foto: Henrik Bringsøe

Skrubtudsen lægger sine æg under vandet. Foto: Henrik Bringsøe

Skrubtudsen lægger sine æg under vandet. Foto: Henrik Bringsøe

Fang haletudserHvis I er så heldige at ramme årstiden, så vil det jo være sjovt at medbringe net og glas og forsøge at lade eleverne fange haletudser.Æggene klækkes efter 10-30 dage og bliver til haletudser. De samler sig i store stimer i flere mete…

Fang haletudser

Hvis I er så heldige at ramme årstiden, så vil det jo være sjovt at medbringe net og glas og forsøge at lade eleverne fange haletudser.

Æggene klækkes efter 10-30 dage og bliver til haletudser. De samler sig i store stimer i flere meter brede, sorte bånd med tusinder af dyr i. I begyndelsen er de helt sorte, men til sidst får de lysende, gule prikker.

I juni er haletudserne 3 cm lange, så forvandler de sig, og forlader vandet som små tudser.

Tue har jo ikke fået kone og børn endnu, men når skrubtudser får unger, er det meget spændende.

De kommer hvert år tilbage til det samme vandhul i marts, og hvis man er heldig, kan man høre hannerne synge parringssang (mellem marts og maj måned). Længere nede kan I høre, hvordan det lyder.

Hunnerne lægger deres æg i sådan nogle lange strenge (modsat frøen, som lægger sine æg i store klumper). Hver hun lægger rigtig mange æg (mellem 1.200 og 6.800 æg). Og hun vikler de lange æg-strenge rundt om fx siv i vandhullet.

Det sker alt sammen på et par dage, og så efterforlader både hannen og hunnen alle deres æg og vandrer op på land til deres sommerområde. Det er ikke alle æg, som bliver til haletudser, og haldetudserne vandrer selv op på land omkring 1. juni.




Del 2: Hjemme igen i klassen eller huset


1.hvor er skrubtudsen om vinteren?

I er ikke nået til slutningen af historien endnu, men til sidst i bogen bliver det vinter, og Tue forsvinder fra legehuset.

Skrubtudsen kan ikke klare sig oppe på jorden i den kolde tid. Den går i vinterhi. Sidst på efteråret vandrer den tilbage mod sit vandhul, og på vejen graver den sig ned i jorden (15-20 cm ned) og lægger sig til at sove hele vinteren.


 

2.hvor gammel kan tue blive?

Skrubtudsen kan normalt blive 7-10 år gammel. Men vi har set en skrubtudse i Danmark, som levede ude i naturen, og som blev 36 år. I fangeskab har vi set en skrubtudse, der blev 50 år. Er der en lærer på skolen eller en pædagog, som er 36 eller 50 år?

 

Strandtudse

Strandtudse

Grønbroget tudse

Grønbroget tudse

3. ER der flere slags tudser?

Der findes mange forskelige slags tudser rundt omkring i verden, men i Danmark har vi kun 3 forskellige tudser:

  1. Skrubtudsen, som du kan se flere billeder af længere oppe på siden. Skrubtudsen er den mest almindelige.

  2. Strandtudsen, som du kan se et billede af lige ovenfor.

  3. Grønbroget tudse, som du kan se et billede af lige ovenfor.

Verdens største skrubtudse tisser på sin fjende.

Verdens største skrubtudse tisser på sin fjende.

Verdens største tudse bor i Australien. Den hedder en agatudse. Den vejer mellem 1-2 kg og er på størrelse med en lille hund. Og så er den meget giftig. Hvis krokodiller æder den, kan de dø af giften.

Når agatudsen føler sig truet, så tisser den på sin modstander. Den sender en stor, varm pøl tis lige i hovedet på sin fjende. Og så bliver den lettere og kan nemmere kravle væk og gemme sig.





4. GÆT HVORDAN SKRUBTUDSEN TUE LYDER

Ved du mon, hvordan Tue kvækker? Ville du kunne kende hans lyd ude i naturen, hvis du hørte ham kvække?

Herunder kan du høre tre forskellige slags padder fra Danmark. Du kan høre:

  • Strandtudse

  • Latterfrø

  • Skrubtudse

Skriv navnene på de tre padder på tavlen og lad klassen eller børnegruppen gætte: Hvilken af dem er Tues kvækken?

Svaret står længere nede på siden.

Tak til Naturhistorisk Museum Århus for lydfiler.

Her kan du høre lydene fra alle Danmarks tudser og frøer

Her kan du se fotos af farverige frøer fra hele verden

Padde 1: Skrubtuden

Padde 2: Strandtudsen

Padde 3: Latterfrøen

 

 

Mulighed for forfatterbesøg

Er I interesseret i et forfatterbesøg, så kontakt Måle Fortælleteater. Der vil være mulighed for at søge om støtte til honorar hos Statens kunstfond. Det kan søges af skoler, biblioteker, daginstitutioner, ungdomsuddannelser og af private arrangører. Der er ansøgningsfrist i august og februar.